Skip to main content

Hold fødselsdag i dinoland

Fødselsdag eller familiefest

Hold den sjoveste fødselsdagsfest i Dinoland og få din helt egen seje Dinohytte, til hyggeligt samvær og spisning, lige midt i dinosaurernes forunderlige verden!

Du kan enten vælge bare at betale almindelig entre og sørge for det hele selv og få din egen dinohytte i 3 timer helt gratis, hvilket passer helt perfekt til en børnefødselsdag, eller du kan tilkøbe en af vores menuer.

Fødselsdagen må vare hele dagen både før og efter man har benyttet Dinohytten. Hvis man ønsker at afholde en familiefest eller et lignende arrangement og herved benytte Dinohytten i op til 6,5 time, er det muligt at dobbeltbooke en hytte mod en merebetalling på 20 kr. pr. person.

Vigtig info ang. fødselsdage

For at reservere en dinohytte skal der være mindst 6 børn. Ved bestilling af dinohytte er det helt i orden at angive et cirkaantal af gæster.

Tilkøb og bestilling af menuer skal forudbestilles og kan ikke bestilles på dagen.

Du har hytten i 3 timer med mindre der er bestilt dobbeltbooking. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at annullere en dobbeltbooking, da det har forhindret vores mulighed for at reservere til andre selskaber.

Når tiden er  gået, skal hytten være ryddet for personlige ejendele, så rengøringen kan komme til med det samme!

Betalling skal altid foregå samlet og ved ankomst.